Jeg er tilknyttet den offentlige sygesikring
Jeg er pr. 1. august 2023 tilknyttet den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at du med en henvisning fra din læge kan få tilskud til psykologhjælp og dermed dækket en stor del af din udgift til 12 psykologsamtaler.
Ved individuelle samtaler er egenbetalingen for den første session kr. 420,17 og derefter kr. 373,53 for de efterfølgende samtaler. Varigheden af en session er 45-50 minutter, inkl. betaling og aftale af ny tid. Her finder du yderligere udspecifikation af takster.
Hvis du er mellem 18 og 20 år får du dækket hele din udgift til psykologbehandling, hvis du er henvist til behandling af angst eller depression. Denne ordning er en forsøgsordning, som foreløbigt gælder til udgangen af 2021. Hvis du melder for sent afbud eller udebliver til en samtale skal der dog betales et gebyr, svarende til den almindelige egenbetaling ved samtaler på lægehenvisning.
Afbud
Uanset årsag skal der meldes afbud senest kl. 12 dagen forinden aftalen på sms 26192418. Hvis du melder afbud senere, betales der et udeblivelsesgebyr, da jeg ikke kan nå at få tiden afsat. Udeblivelsesgebyret svarer til egenbetalingen.
Ved gentagne udeblivelser betales der 2 x egenbetaling. Du mister ikke klippet i forhold til din ret til 12 samtaler, hvis du har en sygesikringshenvisning.
Ved alle andre forløb – dvs. forløb udenfor sygesikringen – er afbudsfristen kl. 12 dagen forinden aftalen. Der betales fuldt honorar ved afbud efter dette tidspunkt, da jeg ikke kan nå at få tiden afsat.
Ved for sent afbud eller symptomer på sygdom er der mulighed for, at samtalen afholdes telefonisk eller online.
For at få en henvisning til psykologhjælp skal du kunne henvises under én af følgende kategorier:
- Røveri-, volds- og voldtægtsofre
- Trafik- og ulykkesofre.
- Pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
- Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
- Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
- Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge).
- Personer, der har forsøgt selvmord.
- Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til abortsamrådet.
- Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb.
- Personer over 18 år med let til moderat depression.
- Personer 18 år med let til moderat angst (herunder let til moderat OCD)
Det gælder for 1-8, at den udløsende hændelse skal være sket indenfor de foregående 12 måneder.
Du kan læse mere om mulighederne for henvisning på Psykologer i Danmark, ligesom du kan søge efter andre psykologer tilknyttet sygesikringen på www.sundhed.dk. Henvisningen fra lægen skal være psykologen i hænde senest en måned efter den er lavet.
Du skal medbringe dit gule sygesikringskort til samtalerne.
Jeg tager ligeledes imod klienter, som ønsker at betale for terapien selv eller som får dækket en del af udgiften til behandling af arbejdsplads eller sundhedsforsikring.
Prisen for en session er:
- Individuel terapi : kr. 1.100 (45-50 min.)
- Parterapi: 1.700 kr. (2×45 min.)
- Aften- og weekendkonsultationer (efter kl. 16): 1.200 kr. (45-50 min.)
- Individuel samtale vedr. flyskræk: 2500 kr. (3×60 min)
- Egenbetalingsprisen for samtaler med lægehenvisning kr. 474,04 for første samtale
- Egenbetalingsprisen for samtaler med lægehenvisning kr. 395,28 for anden og efterfølgende samtaler
- Supervision, kurser og foredrag efter aftale.
Er du medlem af sygeforsikringen ‘danmark’ (gruppe 1, 2 eller 5) kan du få tilskud til dine udgifter til psykologsamtaler. Dette foregår automatisk, hvis du blot gør mig opmærksom på dit medlemsskab af sygesikringen ‘danmark’ ved opstart af forløbet.
Eventuelt afbud bedes meddelt senest kl. 12.00 dagen før konsultationen på telefon: (+45) 26 19 24 18. Dette gælder ligeledes ved konsultation på mandage, efter helligdage og lignende. Ved for sent afbud eller udeblivelse afregnes der for konsultationen.